Timer i mørket - på tredje række

En beskrivelse fra tiden
på tredje række
i de mørke sale
med de store, hvide lærreder

- Det var rent eventyr! 

_ _ _

Samlet af
Johs. Wienberg-Larsen

Ry Biografteater

Biografen i Ry - i sandhed min barndoms biograf - åbnede i trediverne og havde dengang plads til ca. 200. Mange gange tog jeg cykelturen fra Skovsrod til Ry, hvor jeg hentede gode - og mindre gode - oplevelser i dette eventyrets mørke. Ja, det var rent eventyr, når lyset blev dæmpet og glaspladerne med reklamer for lokale butikker blev skubbet ind foran kulbuelyset og objektivet stillet (næsten) skarpt, mens Ken Griffins inciterende hammongorgel-spil eller taktfast marchmusik blev frembragt med slidte stifter og knasende 78'plader og flød ud fra de store højttalere bag lærredet!
Direktør var først Olga Sigurdsson. I starten af halvtredserne blev hun afløst af hotelejer Holger Hansen.
På det tidspunkt var der endnu pause midt i forestillingen. Der var kun én filmmaskine, filmrullerne skulle skiftes. Folk gik udenfor for at trække frisk luft, og det gav nogle gange lidt flere folk i salen efter pausen...

Stig Olesen fra Århus boede i Ry i den periode, og han fortæller: Jeg stod tit udenfor biografen, og når pausen var forbi, smuttede jeg med de øvrige folk inden for i salen og så den sidste halvdel af filmen. Det skete mange gange i de år, og der var mange unge mennesker, der prøvede det, beretter Stig Olesen.
I 1963 blev antallet af pladser reduceret til 172 og ved samme lejlighed blev der installeret cinemascope i Ry Biografteater.
Efter næsten 25 år med ægteparret Hansen som direktør, blev Finn Grønver i 1975 biografens nye leder, og han reducerede i 1979 antallet af pladser til 120.

Kurt Winther overtog biografen 15. september 1980, men allerede et år senere blev Ry Biografteater overtaget af en gruppe borgere i byen, der mere eller mindre omdannede biografen til et kulturhus for byens borgere. Den hed herefter Foreningen "Ry biografteater I/S" med folk som Jørn Grønkjær og Per Krarup i ledende stillinger. Der holdes bl.a. en årlig generalforsamling.
I 1982 røg pladsantallet ned til 112; det var en passende størrelse til en by som Ry.
Biografen har haft et godt tag i publikum, bl.a. i 1988, hvor man lavede et lørdagsar­rangement med de to franske film "Kilden i Provence" og "Manon i Kilden". Der blev bl.a. serveret fransk mad til de 106 personer, der overværede forestillingen, omsætningen nåede over 9000 kr. denne aften. Et lignende arrangement blev holdt i februar 1989 med "1900 I-II".
Netop her i denne biograf oplevede jeg mine første film. Det brændte sig ind i et meget ungt sind, da jeg så »Præsten i Vejlby« instrueret af Carl Th. Dreyer. Men jeg fik efterhånden også set mere muntre film.
Sidenhen har jeg bl.a. haft stor fornøjelse af eftermiddage i Ry Biografteater med "kortfilm" på programmet. Herligt at sidde der og bare glo med en slikpose i hånden, mens mere eller mindre interessante og kreative film blev oprullet på det hvide lærred... 

Kinoteatret, Silkeborg

Her, i Kino, Silkeborg, stiftede jeg for første gang rigtigt bekendtskab med filmen og dens teknik - takket være filmoperatør Severin, kaldet "Mølleren", en god ven af min far fra hans tid i Vendsyssel. Skulle der måske være en eller anden, der ved noget om denne herlige mand, Severin, vil jeg gerne høre om det. Jeg kendte ham kun som "Severin", men det vender jeg tilbage til senere.
Silkeborgs første biograf åbnede omkring 1907-08. Den var i første omgang privatejet og hed "Kinografen", senere blev der skiftet navn til "Kinoteatret".

Det var fra starten beliggende ud til gaden i den nyopførte ejendom Søndergade 15. I 1915 flyttede "Kinografen” til adressen Vestergade 6, hvor den havde til huse indtil lukningen i 1987.

I 1936 overtog AOF bevillingen og Poul Nord blev ansat som direktør. Han havde dog kun pladsen i ca. 3 år. I 1939 blev Aage Christensen ny direktør, en stilling han havde i næsten 32 år. Der blev installeret cinemascope i Kino i midten af halvtredserne.

Kino havde fra begyndelsen 333 pladser, senere blev antallet udvidet til 395, og på et senere tidspunkt røg tallet ned til 345.
I januar 1971 blev Kino overtaget af Erik Jørgensen. Han startede med "Rend mig i Revolutionen" (NFK) med bl.a. Poul Bundgaard og Helle Hertz. Den gik ikke ret godt. I stedet sendte filmselskabet "3 piger i Paris", og den blev en stor succes.
Mange film blev set af over 10.000 mennesker, bl.a. "Løgneren" med Frits Helmuth, "Olsenbanden i Jylland" og "Midt om natten", men bedst af alle var "Mig og Charley". Den blev set af mere end 20.000 mennesker. Men handlingen foregik også i Silkeborg og omegn.
Det Ældre Silkeborgs Filmklub havde hjemsted i Kino. Til deres forestillinger blev vist film som Morten Korchs "De røde heste vinder løbet" (ASA).
I samarbejde med det lokale dagblad arrangerede Erik Jørgensen en gratis forestilling en søndag eftermiddag. Der blev annonceret med 343 gratis billetter til Kino. Det var filmen "Funny People", der den dag fyldte Kino til sidste plads.
Kino havde som faste filmleverandører bl.a. Nordisk Film og United Artists. Det betød også, at man her fik Silkeborg-premiere på film som "Olsenbanden" og "Agent 007". Der var altid fuldt hus til disse film.
Det længste en film har været på plakaten i Kino er 10 uger.
Jydske Bank var ejer af bygningen hvor Kino havde til huse, og de ville ikke længere forlænge lejemålet. 15. april 1987 lukkede Kino. Den sidste film blev "Døden på larve­fødder" (Scala Film). Den blev ikke set af ret mange. Filmmaskinerne og stolene blev købt af "Rampelys" - Den Lille Biograf i Silkeborg.
Biografbygningen er nu ombygget til kontor- og forretningslokaler. Bl.a. er der i det gamle billetsalg indrettet en tøjbutik.
Tidl. biografdirektør Erik Jørgensen havde en tid en kunsthandel i Silkeborg.

Fra Silkeborg Avis:
25 års jubilæum i Silkeborg

Tirsdag 1. december 1964 kan direktør Aage Christensen, Kino, Silkeborg, fejre 25 års dagen for sin overtagelse af posten som biografdirektør.
Aage Christensen sidder forøvrigt i den sjældne position, at han faktisk er chef for to biografer i Silkeborg. Gennem 11 år har han været sin by en overmåde populær og vellidt borgmester, og dermed også chef - i hvert fald rent juridisk - for Bio, Silkeborg, hvortil kommunen har bevillingen. Det er AOFs Silkeborg-afdeling, som har bevillingen til Kino.
Gennem de 25 år har borgmester Aage Christensen drevet Kino på forbilledlig måde ud fra en sikker fornemmelse af, hvad folk kan lide at se i biografen og med en gennemført smuk linje i sit repertoire. Når dertil kommer, at han personligt er en jævn, ligefrem og meget vellidt mand, kan der ikke herske tvivl om, at han vil blive genstand for stor op­mærksomhed på jubilæumsdagen.

Severin i
operatørrummet
Mine forældre og jeg tog undertiden en biograftur med Nr. Vissing rutebilen til Silkeborg - og senere tog jeg selv turen ud i denne eventyrets verden. 21-forestillingen sluttede normalt tids nok til, at jeg kunne nå at komme med rutebilen tilbage, afgang fra Silkeborg kl. 23,00, men hvis filmen føst sluttede omkring dette tidspunkt, aftalte jeg med chaufføren, om han ville vente, til jeg nåede tilbage kort efter kl. 23.00. Dengang var det en naturlig ting, at rutebilen ventede på sådan en knægt... Prøv i dag at lave en sådan aftale med en buschauffør...! Det var Bio på Tværgade eller Kino, Vestergade, som var "vore" biografer.
Jeg kendte, son tidligerer nævnt, en af operatørerne i Kino, Severin - eller »Mølleren«, som Ejnar Larsen sagde. Han var en af fars bekendte fra de unge dage i Vendsyssel. De var som regel to operatører, og jeg beundrede deres fingerfærdighed, når de arbejdede med teknikken og sørgede for, at publikum virkelig fik noget for pengene!
Jeg tog ofte turen op ad den lange trappe på siden af Kino-bygningen og besøgte Severin i operatørrummet - og tro mig, jeg syntes det var et rent himmerige med de store filmmaskiner med det fantastiske kulbuelys, der tændte med en karakteristisk kraftig hvislende lyd. Et billede af kulstængernes indstilling kastedes op på bagvæggen i operatørrummet, og operatørerne justerede ofte afstanden ved kulbuen. Severin lærte mig at skifte kulstænger i kulbuelyset, og han viste mig, hvordan han splejsede reklamefilm og forfilm sammen, inden spolerne kom på maskinerne.
Jeg stod med store øjne og så til, ganske og aldeles opslugt. Og hvilken fantastisk teknik, når der blev kørt over fra én maskine til en anden, uden publikum opdagede det... Der var perforeret nogle huller i et af filmens hjørner, og når disse tonede frem, råbte operatøren ved den maskine, der skulle til at slutte: "Lys", og maskine to tændte kulbuelyset. Når næste hold huller kom, lige inden strimlens billeder sluttede, startede maskine to og med et håndtag lukkedes op for lyset, mens maskine ét gik i sort, og samtidig var tonen (lyden) overtaget af den nye maskine. 
Det var måske oplevelserne i Kino, der bevirkede, jeg som ung blev udlært filmoperatør i Bio, Søndergade i Herning - hos biografdirektør Andersen, hvor Henrik Bruun var inspektør. Det var i årene 1961-62.

Fra Silkeborg Avis:
Døden på larvefødder

Jydske Bank har 20 pct. af aktierne i Forsamlingshuset, men kun én stemme. Derfor har banken været ude for at samle fuldmagter til den ekstraordinære generalforsamling, der skal holdes om kort tid, og hvor Forsamlingshusets videre skæbne skal afgøres.
- Foreløbig ser det ud til, at flertallet af aktionærerne vil beholde Forsamlingshuset som det er, siger formanden for bestyrelsen, Erik Jørgensen. Han har indtil midten af denne måned drevet biografen Kino i Silkeborg. Også den er købt af Jydske Bank, men banken besluttede at ophøre med biografvirksomheden, og 15. april spillede man sidste fores­tilling, "Døden på larvefødder".
En realistisk titel, for nu kommer Jydske Banks bulldozere og river murene ned for at give plads til kontorbygninger, butikker og parkeringspladser. Projektet ventes færdigt til nytår.

Silkeborg Bio

Efter lukningen af den gamle Silkeborg Bio, blev der i 1950 åbnet en helt ny biograf af samme navn. Den gamle biograf havde 220, mens den nye fik ikke mindre end 657 plad­ser.
Bevillingshaver var dengang Silkeborg Kommune. Daglig leder var den kendte biografdirektør Oluf Larsen. Han opnåede gennem årene at komme med i flere bestyrelser i biografbranchen, bl.a. i Biografteaterforeningen for Købstæderne.
Omkring 1958 blev der installeret cinemascope i Silkeborg Bio. I øvrigt kostede det nye biografbyggeri i 1950 700.000 kr.
Oluf Larsen havde ledelsen af Silkeborg Bio indtil udgangen af 1967, hvor han overtog ledelsen af Astoria Bio i Ålborg.
Fra 1968 blev biografen overtaget af Henning Staunsbjerg. Han blev bl.a. kasserer i Foreningen af Kommunale Biografer i Danmark. I 1975 reduceres antallet af pladser i Bio til 550. I 1978 blev der bygget en sal 2 med 74 pladser.
Efter lukningen af Kino og Arena blev Silkeborg Bio byens eneste rigtige premiere-biograf. Det er meget svært med kun to sale at vise alle nye film, udlejerne står nærmest i kø for at få filmene op i Silkeborg.

Så det er ikke noget problem for Henning Staunsbjerg at få film til byen, tværtimod.

Fra Silkeborg Avis:
Biografbevilling

For kort tid siden afgik dir. N. A. Sørensen, "Biografen", Søndergade i Silkeborg, ved døden, og hans på kongresserne kendte fysiognomi vil således savnes, når vi nu til som­mer mødes i hans gamle by.
Bevillingen til Biografen har nu været i Statstidende, sålydende:

"Ved biografteaterejer Niels Albrecht Sørensens død er en bevilling til at drive biografteater i Silkeborg købstad blevet ledig.
Ansøgninger, stilet til Justitsministeriet, indsendes til undertegnede politimester inden 3 uger fra dato, ledsaget af alle fornødne oplysninger, jfr. lov nr. 117 af 13. april 1938.
Politimesteren i Silkeborg m.v., den 5. april 1939. N. P. Nielsen".

I Silkeborg byråds møde den 25. april oplyste borgmester Bindslev, at byrådet agter at søge den ledigblevne bevilling. Hvis byrådet får bevillingen, er det meningen, at et even­tuelt overskud skal deles mellem Turistforeningen og Museumsforeningen.

Teatersalen i Silkeborg

Efter lukningen af Kino i 1987 var Silkeborg Bio med to sale byens eneste premiere-biograf, "Den Lille Biograf" med to sale køres som Art-Cinema og der spilles en del re­priser.
Med kun to sale kan det være svært for udlejningsselskaberne at få deres film op i Silke­borg. Det var årsagen til at direktør Torben Villesen fra Dansk Filmindustri lejede Teater­salen på Torvet, opstillede filmmaskiner og ca. 400 stole og gav filmen "Rambo 3" Silke­borg-premiere  her.
Som daglig leder af disse forestillinger blev Erik Jørgensen, tidligere direktør for Arena Bio 1-2 og Kino i Silkeborg, ansat.
"Rambo 3" spillede i 3 uger i oktober 1988, men der kom ikke så mange mennesker, at det kunne betale sig at fortsætte forsøget med andre film.

Den Lille Biograf
i Silkeborg

Silkeborgs lille Art-Cinema biograf åbnede i Nygade 31 i november 1977, på samme tidspunkt som en anden ny biograf, Arena, åbnede.
Den daglige ledelse var lagt i hænderne på direktør Anker Nielsen og inspektør Michael Rasmussen. Det var som navnet siger en lille biograf med kun 56 pladser.
I 1982 flyttede denne lille kulturbiograf til Bindslevs Plads, til kulturhuset "Rampelys". Her var der bl.a. indrettet en café, og der blev plads til to biografsale med 102 og 42 plad­ser.
Den Lille Biograf var ene om at have danmarkspremiere på den tjekkiske film "Urtiden" (Dan-Ina-Film) 1. april 1982. Også andre film har haft premiere i Den Lille Biograf, bl.a. "Alle vi børn i Bulderby" (Cinnamon). Biografen har været med i en del kavalkader, bl.a. Nordisk Filmuge i 1985 og sommerkavalkade i 1988.
En film som "Ronja Røverdatter" (Jesper Film) samlede så mange mennesker, at den har været vist i Den Lille Biograf i tre omgange. Det har været en af biografens største film­succeser.

I sommeren 1987 blev biografen renoveret med nye stole og nyt apparatur, der var købt fra det nyligt lukkede Kino i Vestergade. De nye lokaler blev taget i brug 12. september 1987.
Desværre ville folk i Silkeborg ikke mere se kunstneriske film, og ifølge Biografteater­foreningens Medlemsblad er biografen lukket.

Arena Bio 1-2

Silkeborg-biografen Arean 1-2 åbnede 12. november 1977. Direktør var Erik Jørgensen, der i forvejen havde Kinoteatret. Det var noget af en oplevelse at besøge denne moderne biograf, og jeg havde megen glæde af at blive vist rundt i det store operatørrum og se alt det tekniske og alle disse utrolige hjæpemidler, oparatøren havde til sin rådighed.
Biografsalene kom jo til at ligge i samme bygning som et helt nyt bowlingcenter. Biografen lå i et godt område med et godt befolkningsgrundlag, og der var meget fine par­ke­r­ings­mu­lig­he­der.
Det var fra starten meningen, at Arena skulle køres som reprisebiograf, men i den store sal med 174 pladser blev der lagt ud med en danmarkspremiere på den norske film "Andersens store kup" (Obel Film) med Rolv »Fleksnes« Wesenlund. I sal 2 med 136 pladser blev der lagt ud med en repremiere på »Gøgereden« (UA) med Jack Nicholson. Den havde ved premieren i 1976 i Kino haft stor succes, og det fik den også her.

Der blev gjort forsøg på at køre Arena som Art-cinema biograf med film som "Christiana F", men det gik ikke, og efterhånden blev Arena brugt på den måde, at de film, der var ud­spillet i den store sal i Kino blev flyttet til de lidt mindre sale i Arena. En slags samkøring mellem de to biografer.
Men Arena fik aldrig den store succes, og 28. maj 1982 lukkede den. Maskinerne blev solgt til et kinofirma og stolene blev solgt til Vera Lysholt i Grindsted Kino.
Biograflokalerne bruges efterfølgende af Silkeborg Bordtennisklub.
 

Karup Bio
Karup Bio blev startet i 1950 af direktør Kristian Kjær Frederiksen, og der var fastansat en operatør, el-installtør Peter Døssing. Der var 204 pladser, og ofte måtte der sættes ekstra stole og bænke ind.
Siden modernisering i 2004 fungerer Karup Bio fint og er godt besøgt til forskellige arrangementer, film og foredrag og tiltag for skoler og institutioner. Der er installeret projektor, foruden der kan vises de traditionelle 35mm film.
Godt 100 borgere har dannet et anpartsselskab, og bestyrelsen er på 7 medlemmer plus 18 frivillige.

Svære tider
Ser vi lidt tilbage, fik Karup Bio nye maskiner i 1958, så der kunne vises cinemascopefilm, og der var 247 pladser.
Kjær Frederiksen drev biografen til december 1982, og der blev lukket og slukket. Der blev gjort flere forsøg på at genstarte biografen, og der blev oprettet et anpartsselskab. Kommunen gav et tilskud, og der blev solgt anparter.
1997 blev der foretaget en renovering af det tekniske udstyr og der blev sat 77 nyere stole ind, mens andre stole blev fjernet. Der blev dermed 171 pladser.
Bestyrelsen besluttede at ombygge biografen totalt i 2003. Der kom arkitekt på, og der blev solgt stolesponsorater til virksomheder og nye anparter til private. Omtober 2004 stod biografen færdigrestaureret og moderniseret efter en total ombygning med nye stole, nyt varmeanlæg, THX godkendt lydanlæg med surround-højttalere og THX godkendt filmfremviser og projektor samt nyt indgangsparti, ny kiosk, foyer og toiletter.
Sidst er pladsantallet reduceret til 103, og salen er gjort kørestolsvenlig og der er installeret teleslynge.

Engesvang Kino

Engesvang Kino har haft en lang og spændende historie. Der har været både mølleri og telefoncentreal i bygningerne. 1949 blev der for første gang kørt film i Kino Engesvang - med Jens Jensen som intiativtager. I det første leveår blev biografteatret overdraget til Mary og Anders Peter Sørensen.
Den nyere historie fortæller, at driften af Kino efterhånden var urentabel. Folk i byen kørte til Silkeborg, Herning og Ikast og så de nye film der, mens de endnu var aktuelle. Der gik jo ret længe, før filmene nåede til Engesvang.
Jeg var på et tidspunkt nær ved at købe Engesvand Kino i mine unge, "letsindige" år. Jeg besøgte biografen nogle gange og forhandlede med Mary Sørensen og en ejendomsmægler fra Silkeborg. Også sønnen Kaj blev jeg godt kendt med, og vi var de fineste venner. Han kørte taxa og skolebus en del af tiden, og desuden havde han et slags tømrerværksted i forlængelse af biografbygningen, og der planlagde jeg at etablere bortrykkeri; - det var jo mit fag.
Jeg erfarede, at der i biografbygningerne havde været smedje og senere mølleri og kornhandel, og i forhuset havde været telefoncentral. Altså blev i 1949 i baghuset indrettet biograf, som fungerede i cirka 30 år.
I 1959 brændte biografen, men den blev åbnet igen året efter, nu med 169 pladser og et nyt, stort lærred. Mine forhandlinger med ejerne førte ikke til noget - selv om hele herligheden kunne erhverves for cirka 400.000 kr.

Som nævnt blev konkurrencen fra bl.a. TV for hård og Kino Engesvang lukkede i 1980. Cirka halvandet år fortsatte Nr. Snede Rejsebio med at vise film i biografen.
Fra 1990 blev "Den Gamle Biograf" anvendt til en slags forsamlingshus, og 2000 blev det "nye" kulturhus indviet, efter en komplet nyindretning.

Jeg har kendt en del til biografen i Sdr. Felding - takket være mit kendskab til Ejvind Kristiansen, der i rigtigt mange år ejede bygningen og boede i privaten, der hørte til biografen. Jeg har ofte besøgt ham, og flere gange kom han her til Snejbjerg for at få en sludder om stort og småt, om den fælles interesse, musikken - og om biografdrift i gamle dage, som han helt tydeligt savnede. Stemningen med publikum, og det at tilrettelægge et godt program, der kunne trække folk af huse. Og han fortalte om sin lille fabrik, hvor han fremstillede fliseskærere, og det hyr, han havde med at få patent på en genial skæremaskine.
Sdr. Felding Bio åbnede egentlig 12. november 1954. Biografens direktør var Emil Kristiansen og det var altså sønnen, Ejvind Kristiansen, der var inspektør. Åbningsdagens filmprogram bød på to dan­ske film, til eftermiddagsforestillingen "Han, hun og Hamlet" (FCP) med Fy og Bi fra 1932. Det var i øvrigt den første Fy og Bi-film med tale.
Til aftenforestillingen spilledes "Adam og Eva" (NKF) med Louis Miehe-Renard, Sonja Jensen og Poul Reichhardt i hovedrollerne.
De fleste danske film trak normalt fuldt hus i Sdr. Felding. Biografen havde plads til 156 personer, fordelt på 16 rækker.

I januar 1966 overtog Ejvind Kristiansen så biografen, og på det tidspunkt blev Sdr. Felding Bio forsynet med et nyt lærred, så der herefter blev mulighed for at vise cine­mascopefilm.

Nyt navn til biografen...
I maj 1967 lukkede biografen for en større ombygning. Der kom bl.a. nye stole i salen. Ombygningen kostede 130.000 kr.
Da SF-Bio - Sdr. Felding Bio - genåbnede 28. november 1967 var det med nyt navn.
- For ikke at blive forvekslet med et nyt politisk parti, SF, gav jeg biografen et nyt navn, Dagmar Bio, opkaldt efter min kone, fortalte Ejvind Kristiansen.

Ved genindvielsen 28. november 1967 var der Sdr. Felding premiere på "Slap af Frede" (NKF) med Ove Sprogøe og Morten Grundvald.
Normal spilletid i Dagmar Bio var fra kl. 20.15, og i mange år spilledes også lørdag eftermid­dag.
Desværre gik det i Sdr. Felding som så mange andre steder: Publikumsbesøget svigtede, og den sidste forestilling i Dagmar Bio blev spillet 11. april 1983. Den sidste film i biografen blev "Amazonjunglens Slavelejr".

Biografen stod som bekendt stadig intakt, det var blot at sætte en film i maskineriet. Det vil sige, de gamle kulbuelampehuse skulle erstattes af xenonlys - eller det allerbedste senere: En teknik med projektorer og DVD/computer-teknik. Men Ejvind Kristiansen havde altså ingen planer om at genoptage biografdriften - det bedyrede han mig.
Jeg var nok en af de sidste, der besøgte Ejvind Kristiansen, da han var i stand til at vise rundt i biografen. Han tog som sædvanligt venligt imod, og sagde, at han altid bød venner og bekendte velkommen med en drink. Og vi satte os i foyeren, mens han fortalte om tiden med biografen. Både dramatiske og fornøjelige beretninger.
En ting var helt sikkert, jeg måtte overhovedet ikke fotografere i biografen, og han ville ikke have så meget som én linje i avisen om ham og hans biograf, som stadig stod intakt og fin - en ren kulturperle!
Jeg forsøgte flere gange, men det lykkedes ikke at overtale Ejvind Kristiansen til et interview, ligesom han ikke ville ses på billeder, om det så var til mit eget private fotoalbum! Her stod han klippefast, og senere forsøg på at komme indenfor med kameraet gav ikke resultat overhovedet. Derimod var jeg velkommen for et glas og en snak.

Som musiker var Ejvind Kristiansen også aktiv i en række år; han spillede blandt andet i en gruppe, han kaldte Dagmarkvartetten. 

Sommeren 2009 døde Ejvind Kristiansen. Mange i området ønskede biografbygningen bevaret, evt. som et kulturhus, til film, udstillinger og måske koncerter.
Man arbejdede i Sdr. Felding Lokalråd på at opbygge et slags center i Dagmar-bygningen, der skal virke som en del af den kommende Skjern Å Nationalpark. Tillige kunne biografen rumme en form for turistkontor og informationskontor, der skal være med til at oplyse om byen over for turister og andre interesserede.
En række initiativrige borgere har skaffet kapital, så huset blev købt, og der kan bl.a. vises film - ikke med de gamle maskiner, men med moderne projections-teknik, og salen er ofte ramme om musik- og foredragsarrangementer.

Hernings første
biograf

Den første biogaf i Herning åbnede 4. februar 1907. Murersvend Baltzersen var manden bag biografen. Den var indrettet i Hotel Hernings sal og fik navnet Fotorama - opkaldt efter biografen Fotorama i Århus. Hernings biograf fik tilnavnet: »Theater for levende billeder«.
To andre havde også søgt biografbevillingen i Herning, men Baltzersen og hans økonomiske bagmænd - fra Fotorama i Århus - betalte 1.000 kr. til Fattigkassen, og så blev de forrest i køen for at starte biograf.
Det første program denne 4. februar 1907 var på godt en time, og en annonce anbefalede: »Engelsk fodsport« og »Fata Morgana«. Et program, som blev meget rost af den lokale presse.

Senere i 1907 åbnede Kosmorama-biografen ved Hotel Vestjylland. Fotorama, der havde adressen Østergade 7A, flyttede omkring 1911 til Jyllandsgade, hvor bygningen nu huser en cykelforretning.

Fotorama, Herning

Det hedder sig dog, at Hernings største biograf, Fotorama, åbnede i 1905 på første sal på Hotel Princess. I alle 75 år Fotorama har eksisteret, var det med familien Axelsen som ejere. Den første Fo­torama-biograf havde 275 pladser, men da den nye biograf blev indviet i januar 1955 steg antallet af pladser til 543, det ny Fotorama blev opf'ørt i Bredgade 6.
Fotorama var i mange år ene biograf i Herning, men i 1942 åbnede Herning Bio. Men der var masser af publikum til begge biografer.
Det nye Fotorama havde sin første forestilling 28.januar 1955.

Biografen var fra starten med cinemascope-lærred og maskiner, der kunne vise de store film, og fra 1962 kunne Fotorama også vise film i 70mm Todd-AO. En hel del film fik også danmarkspremiere i Fotorama , bl.a. "Helt skør med biler" (Criterion Film). Det var 15. juni 1962. "Alien - den ottende passager" (Col-Fox) 12. oktober 1979 og den sidste 2. juledags-premiere, "Bjørnesøen" (Col-Fox) 26. december 1979.
Fotorama havde også i en årrække succes med midnatsforestillinger fredag og lørdag kl. 23.15.

Udover Herning Bio var der i de mellemliggende år også kommet en række nye biografer til i Herning. Det store Cinema Center i Nørregade, Scala i Tjørring og Cinematografen på Brændgårdvej. Det var nok for mange biografer i en by som Herning; derfor besluttede Harry Axelsen sig for at lukke Fotorama i sommeren 1980. 75 års filmhistorie var forbi. Aktivbanken overtog biografbygningen i august 1980.

Landsbyen bliver
biograf-center

I den store danserestauration, Tyrolerlandsbyen/ Landsbyen, åbnedes 2. april 1974 Hernings nye stor-biograf, Cinema Center, i første omgang med to sale. I resten af bygningen fortsættes med danserestaurationen Landsbyen og steakrestaurant Mads Doss.
Cinema Center var den første biograf i Herning med flere sale.

Første film på programmet i den store sal med 210 pladser var "Papillon" (Columbia Film). I sal B med 76 pladser var der seks uger senere premiere med en karate-film.
Direktør for Cinema Center var Jens Jacobsen, inspektør Peter Møller Jensen og for filmsættelsen stod Just Petzer, der senere blev kendt for storfilmen "Døden på larvefød­der" (Scala film).

I 1977 blev Cinema Center overtaget af Gunnar Obel fra Obel Film i Thisted. Han havde forinden haft en lang række biografer landet over, bl.a. Kinopalæet i Nykøbing Mors, Royal og Kino 1-2-3 i Thisted, Colloseum og Alexandre i København.
Peter Møller Jensen fortsatte som inspektør. 30. maj 1979 indviede Gunnar Obel to nye sale, sal C med 110 og sal D med 72 pladser. 17. oktober samme år kom der også en sal E med 51 pladser. Disse store udvidelser var nok hovedårsagen til, at Herning inden for det næste års tid oplevede tre biograflukninger, det var Fotorama, Kommunens Cinema­tografen i Biblioteket og Scala i Tjørring, der alle drejede nøglen. I oktober 1983 blev den store sal raseret af en pyromanbrand.
Gunnar Obel solgte 19. december 1985, ikke alene Cinema Center, men også Obel Film, der flyttede til København. Obel selv flyttede til England, men er dog siden vendt hjem til Danmark igen.

Cinema blev overtaget af Pia og Peer Bruun, der også havde Herning Bio. Hermed fik de kontrollen over alle otte biografsale i byen.
Herning Bio 1-2-3 solgte de 1. februar 1987 til Cinema-inspektøren Peter Møller Jensen, for helt at kunne koncentrere sig om Cinema, men da Bio 1-2-3 måtte lukke i oktober 1988, vendte Peter Møller Jensen tilbage til Cinema som direktør. Pia og Peer Bruun trak sig ud af biografbranchen.
Cinema Center er 1989 Hernings eneste biograf. Der er fem sale med i alt 519 pladser.

Fra aviserne 15. oktober 1988:
Købte biograf i september
- har nu solgt igen

Biografen Cinema Center i Herning er solgt igen. Ny ejer og direktør er Peter Møller Jen­sen, der hidtil har drevet konkurrenten bio i Søndergade i Herning. For knap to måneder siden købte den tidligere direktør for Herning Kongrescenter, John Nørgaard, Cinema Center af biografparret Pia og Peer Bruun. Det var dog aldrig John Nørgaards mening at gå personligt ind i filmverdenen, for det har han efter eget udsagn ingen forstand på. Han ville ansætte en bestyrer med sans for biografdrift til at lede den daglige biograf, og det viste sig snart, at den rette mand stod på trapperne.

Peter Møller Jensen fik 20. september besked på, at Bio skulle lukke, og han så sig om efter nye muligheder. I begyndelsen hed det sig, at Peter Møller Jensen skulle ansættes i Cinema Center som direktør. Men snart blev han og John Nørgaard enige om betingelserne for en overtagelse. Købet af Cinema Center har Peter Møller Jensen delvist finansieret med den erstatning, han fik udbetalt af C. C. Contractor, der nedlagde Bio-bygningen som biograf.  

Bio, Herning
Bio, Herning, startede i 1942 på hjørnet af Bryggergade og Bredgade, hvor Maibom Sko nu ligger. Biografen havde dengang 233 pladser. Det var her, jeg i de glade ungdomsdage blev udlært som filmoperatør.
Direktør var John Grunnet Andersen. I 1955 blev den nye Herning Bio jo bygget i Søndergade. Her var der 537 pladser, så det var en kæmpebiograf, Herning her fik. Biografen havde samme størrelse som byens anden biograf dengang, Fotorama.

I 1965 fik Herning Bio nye maskiner. Det gav mulighed for at vise de store 70 mm Todd-AO film. Herning Bio var allerede i tresserne en biograf, udlejerne regnede med. Det gav jævnligt biografen nogle danmarkspremierer, bl.a. 1. september 1967, hvor Europa Film satte Dirch Passer-filmen "Elsk din næste" op i Herning Bio.
Midnatsforestillinger blev kørt hver lørdag aften, men disse forestillinger ophørte siden hen, da interessen var dalende. John G. Andersen havde Bio frem til 1972. Han døde i 1980, 81 år gammel.
Constantin Film med Preben Phillipsen i spidsen overtog Bio, daglig leder blev Svend A. Christensen med lejlighedsvis hjælp af Poul Rahbek, direktør for Palæ Teatret i Ålborg. Biografen havde dengang 456 pladser.
Lademann Film overtog Bio i 1976, Mogens Steen Kruuse, der også var direktør for Palads i Århus, blev ansat som direktør og inspektør, mens Søren K. Simmelkjær tog sig af den daglige ledelse.
Det varede dog kun til 1978, hvor Henrik Bruun, der også var direktør for Scala i Tjør­ring, overtog Bio. Henrik Bruuns søn og svigerdatter, Pia og Peer Bruun, overtog efter kort tid den daglige ledelse.
Bruun åbnede i en helt ny tilbygning en sal 2 med 93 pladser. Indvielsen fandt sted sidst i oktober 1979.

2. juledag 1979 havde Bio fælles danmarkspremiere på "Olsenbanden overgiver sig aldrig" (NFK) med Cinema Centret.
Sal 3 åbnede 9. juli 1981 med 44 pladser. I 1982 blev sal 1 reduceret til 408 pladser. Herning Bio havde som faste leverandører UIP, Dansk Filmindustri og Alliance Film.

I februar 1987 trak Pia og Peer Bruun sig ud af Herning Bio for helt at hellige sig Cinema Centeret, som de også havde. I stedet blev Cinemas inspektør gennem 15 år, Peter Møller Jensen, ny direktør for Bio. I 1987 fik den store sal helt nye stole, 408 i alt.
Peter Møller beholdt de faste filmleverandører. Det gav bl.a. danmarkspremiere på film som »Crocodile Dundee 2«, »Agent 007«, »The Living Daylight«, »Frækkere end Politiet tillader 2«, »Rambo 3« og film som »Hjælp vi flygter« og »Mio min Mio« kom også hur­tigt til Herning.
»Crocodile Dundee 2» spillede i 14 uger og blev i de første tre uger set af over 10.000 mennesker. Ved Danmarkspremieren på »Frækkere end Politiet tillader 2« havde Peter Møller Jensen en halvsides annonce i Herning Folkeblad. Der blev virkelig gjort noget for at få folk i biografen.
En filmkavalkade med 56 film på 56 dage blev kørt i sommeren 1988.

I september 1988 fik Peter Møller Jensen besked på, at biobygningen på Søndergade var solgt til andet formål. Sidste spilledag var søndag 23. oktober 1988. Der blev kun spillet i to sale og programmet var: 14.15 og 16.15: »Pippi stikker af« (Cinnamon Film), 14, 16 og 18.45: »Rødtotterne og Tyranos« (Kærne) og kl. 19: »Et råb om frihed« (UPI). Der kom ikke ret mange mennesker på denne sidste, triste dag.
Filmselskaberne UIP, Dansk Filmindustri, Alliance Film og de andre leverandører var kede af Bios lukning. Det ville blive sværere at få de nye film op i Herning, når der kun var Cinema Center tilbage. Peter Møller Jensen købte Cinema Center, Pia og Peter Bruun ønskede at træde tilbage.
De 408 nye stole i sal 1 blev solgt til Nordisk Film og de står i dag i to sale i Palads i København. Herning Bio 1-2-3 er i dag ombygget til et butikscenter.  

Fra aviserne, 24. januar 1987:
Vil udelukkende satse
på Cinema Center
Pia og Peer Bruun, der det seneste år har drevet begge Hernings biografer, trækker sig 1. februar ud af Bio i Søndergade for kun at satse på Cinema Center (5 sale) i Nørregade.
- Lejemålet af Bio ophører, og siden vi overtog Cinema Center for et år siden, har det hele tiden været planen, at vi ville trække os ud af Bio, siger Pia og Peer Bruun. De mener, at otte biografsale i en by som Herning er for mange, og har valgt at satse på Cinema Center.
- Der er bedre forhold for publikum, og folk behøver ikke at stå ude, når de køber billet­ter, siger Pia Bruun. De vil ikke blot satse arbejdskraft, men også penge på Cinema Cen­ter.
- Vi vil bruge en million kroner på modernisering og ombygning. Vi skal have udvidet den store sal fra 210 til 250 pladser, og stolene skal udskiftes. Operatørrummet skal flyttes ovenpå, og foyeren moderniseres, fortsætter Peer Bruun.
Han oplyser, at man også vil investere i videoapparater, så der i forhallen kan vises for­film til såvel film som kører i biografen og film der kommer.

Peer Bruun er i øvrigt af en familie med stolte filmtraditioner helt tilbage til hans olderfars tid. Peer Bruun selv er nærmest flasket op med film i sin fars biograf, og han og fru Pia har være med siden 1975.
For en tid siden overtog de Bio efter Pers far, Henrik Bruun.
Men Bio, Søndergade, fortsætter. - Peter Møller Jensen, der blandt andet har 12 års erfar­ing som ansat i Cinema Center, har nemlig forpagtet Bio 1. februar og agter at drive den videre.